Kundeservice 43 425 425 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her 90% vil anbefale DEKRA til andre


BAB kursus

Vil du gerne tage et BAB kursus, så er DEKRA Hillerød det rette sted at henvende dig. Her udbydes kurset nemlig ofte, og du kan derfor hurtigt være i gang. Et BAB kursus (befordring af bevægelseshæmmede) giver dig mulighed for at køre med patienter, ældre personer og handicappede, som ikke selv kan komme omkring. Med dette kursus inden for sygetransport får du derfor mange muligheder som chauffør. Kørslen for bevægelseshæmmede patienter kan både være i forbindelse med sygdom og behandling, men også mange andre aktiviteter.

Bliv opkvalificeret med det samme - se hvor og hvornår vi starter BAB kursus

Et lovpligtigt tilbud

For svært bevægelseshæmmede i Danmark er det ved lovgivning bestemt, at der skal stilles transport til rådighed. Når en person ikke har mulighed for selv at tage offentlig transport, skal der derfor være et alternativ. Hvis du tager et BAB kursus hos DEKRA i Hillerød, kan du være en af de chauffører, som er med til at køre for disse personer. Det er derfor en stor forskel, som du kommer til at gøre i en andens hverdag.

Der kan være stor forskel på de personer, som har brug for og ret til kørsel. Du skal derfor være rustet til at hjælpe forskellige typer af personer. Det kan både handle om psykisk og fysisk sygdom, men også de hjælpemidler, som den enkelte person måtte have med sig.

Dit fremtidige arbejde

Den lovpligtige kørsel inden for BAB er i Danmark udliciteret til en række forskellige virksomheder. Her varetages selve opgaven omkring de specialuddannede chauffører. Det er derfor her, at du senere kan få arbejde, hvis du har et BAB bevis.

Afhængigt af din tidligere chaufføruddannelse kan du køre med op til 8 passagerer eller flere. Med et taxikørekort er det netop 9 personer inklusiv dig selv, som du må køre med. Har du derimod allerede et buskørekort, da kan du køre med flere passagerer.

Hos DEKRA tilbyder vi jobgaranti til egnede kandidater, når de er færdige med deres kursus. På blot 3 år har vi allerede hjulpet flere end 3.000 personer i arbejde. Under alle omstændigheder kan du være sikker på, at blive uddannet til en branche, som over de kommende år vil komme til at mangle op mod 2.500 chauffører. Dine fremtidige jobmuligheder er derfor gode.

Kom i gang med dit BAB kursus

Har du lyst til at tage dit BAB kursus hos DEKRA i Hillerød, kan du tage kurset som et dagshold. Vi har dygtige og engagerede undervisere klar på alle vores hold, og vores undervisningsmateriale er altid opdateret.  Kurset tager blot fem dage i alt og består af tre forskellige moduler.

Det første modul hedder Introduktion til offentlig trafik, det varer en dag. De efterfølgende moduler varer hver især to dage og har titlerne Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer samt Befordring af fysisk handicappede passagerer.

Hvis du allerede har et BAB bevis og blot vil opkvalificere dette, kan du tage et kursus med to moduler. Kurset varer i alt tre dage og består af modulerne ITOS og Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer.

Kurserne koster 108 kroner pr. dag, og du har mulighed for at søge om løntabsgodtgørelse samt tilskud fra kompetencefonde. Du er altid velkommen til at kontakte os hos DEKRA, hvis du vil tilmelde dig et kursus eller blot har nogle spørgsmål vedrørende kurset.

Kurserne koster 118 kr. pr. dag. Til dette kan søges løntabsgodtgørelse på op til 860 kr. pr. dag samt tilskud fra kompetencefonde.


  • AMU-mål 47874 Introduktion til offentlig servicetrafik, 1 dg, 118 kr. 
  • AMU-mål 48104 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede pas., 2 dg, 236 kr.
  • AMU-mål 48105 Befordring af fysisk handicappede passagerer, 2 dg, 236 kr.

Tal og priser gældende pr. 1.1.2018

43 425 425

Jeg har et spørgsmål.

Ring mig op.

Navn *
Telefon *